WooCommerce EAN betaling

Opgradering af EAN plugin – Sådan gør du

Vi udgiver d. 30/10-2023 en moderniseret version af plugin’et EAN betaling til Woocommerce. Den nye version er en gennemgående modernisering og omstrukturering af plugin’et. Derfor er der også en særlig proces i at opgradere plugin’et for dig der allerede har EAN betaling installeret på din hjemmeside. Tænker du nu at det lyder som en uoverskuelig opgave, så bare rolig – der er hjælp at hente længere nede i teksten.

Ud med det gamle – ind med det nye

Den tidligere version af EAN betaling til Woocommerce (ver. 2.1.1) udgår af support per 31/10-2023. For dig betyder det at der opstå uregelmæssigheder i dit plugin, som i værste tilfælde kan betyde at du ikke længere kan modtage betalinger på din webshop med EAN, hvilket kan skade din konverteringsrate og generelle indtjening.

Derfor er det vigtigt at du opgraderer plugin’et til den nye version, og dermed sikrer stabilitet på din webshop. Det nye plugin overholder moderne standarder og vil løbende blive opdateret for at holde softwaren tidssvarende. Vi tilføjer desuden flere nye funktioner og retter konflikter m.m. i de fremtidige opdateringer.

Sådan gør du

For at kunne installere det nye plugin på din side, skal du først downloade det fra din konto-profil på plugins.dk. Det gør du ved at logge ind, gå til Downloads og hente filen herfra.

Herefter skal du deaktivere dit nuværende EAN plugin (version 2.1.1). Efterfølgende uploades den nye fil i din webshop, og plugin’et opsættes og testes. Når plugin’et er installeret og du har kontrolleret at det virker som det skal på din webshop kan du slette det gamle plugin.

Har du brug for vejledning til hvordan du installerer det nye plugin er der hjælp at hente i vores installationsguide her.

Har du ikke en aktiv licens til EAN plugin, skal du først købe plugin’et, hvorefter du kan tilgå downloadfilen og se din licensnøgle.

Vigtig detalje

En vigtig detalje ved ovenstående proces er at du deaktiverer det gamle plugin FØR du har installeret det nye – ellers kan der opstå konflikt på din webshop.

Desværre er det ikke muligt at opdatere plugin’et til den moderniserede version fra dit WordPress dashboard fordi der er tale om en større omstrukturering i plugin’et.

Det er lettere end det lyder men…

Forhåbentlig virker ovenstående ikke helt uoverskueligt for dig og selve arbejdet med at skifte plugin’et er lige ud af landevejen, men hvis du nu alligevel er i tvivl om hvordan du bærer dig ad med at få fingrene i det nye plugin og installere det på din webshop, kan du altid tage fat i os på chatten her på siden.

Vi står klar til at få dig godt i gang med det nye plugin og besvare spørgsmål – store som små.

Vent! Du kan prøve i 30 dage uden risiko

Du har intet at miste - vi returnerer dit køb uden spørgsmål

Bliv en del af slænget!

Skriv dig op til nyheder, tips og tricks og eksklusive rabatter på licenser til vores plugins. 

Du vil høre fra os 1-2 gange om måneden, og du kan altid afmelde dig hvis du bliver træt af os.