Som du kan læse i vores artikel “5 tips til at organisere dit WordPress Media bibliotek” (og som du sikker har opdaget hvis du selv har mange mediefiler), er det vigtigt at holde orden og struktur i dine filer i WordPress.
Med plugin’et Do We Use This Image, kan du med få klik få overblik over billeder i WordPress Media bibliotek, om de er i brug på dit website og hvilke du med ro i maven kan slette uden at det påvirker din hjemmeside.
I denne artikel får du en kort gennemgang af hvordan du bruger plugin’et Do We Use Images?.
Upload plugin til WordPress
Det første du skal gøre er at downloade plugin’et fra plugins.dk eller søge det frem under “Plugins” i dit WordPress dashboard. Herefter skal plugin’et uploades til din side og aktiveres. Du kan se vores generelle opsætningsguide til upload af plugins her.
Få overblik over billeder i WordPress Media bibliotek
Do We Use Images er et simpelt plugin, med simpel funktionalitet, men som giver dig en kæmpe fordel i arbejdet med at administrere billedfilerne på din hjemmeside. Efter du har installeret plugin’et på din hjemmeside, vil hjemmesiden blive scannet for at kortlægge hvilke billeder der bruges på din hjemmesides og indsamle information om hvor de bruges.
Når scanningen er udført kan du altså se om et givent billede bruges på hjemmesiden, og i så fald hvor på hjemmesiden det vises.
Det komplette overblik og den hurtige oprydning – Media List View
For at få et hurtigt og komplet overblik, som kan bruges til den store oprydning kan du i dit WordPress Media bibliotek skifte visningen til List View. Her kan du markere alle billeder og i dropdown menuen i øverste venstre hjørne vælge “Scan for usage”, og hele siden vil nu blive scannet. Når scanningen er udført vil du kunne se om billeder bliver brugt på din hjemmeside, og ved at klikke dig ind på de enkelte billeder kan du se hvor på din hjemmeside billedet bliver brugt.
Med List View har du mulighed for at masseslette ubrugte billeder ved at markere alle billeder på listen og vælge “Delete unused”. Herefter vil en ekstra scanning køres for at dobbelttjekke status på billederne, hvorefter de vil blive slettet.
Dag-til-dag metoden – Media Grid View
For at bevare overblikket over hvilke billeder der er uploadet til de forskellige undersider af din hjemmeside – og for at undgå dubletter i billeder kan du anvende visningen i Grid View.
Her er der ikke en masse-scanning af dine billeder, men de vil i stedet scannes enkeltvis når du klikker på et billede.
Når billedet er åbnet i din browser vil du kunne finde information om hvorvidt billedet bruges på din hjemmeside, og hvor.