Feature request
Savner du en bestemt funktion eller feature i dit plugin, eller har du en god ide til et helt nyt plugin?
Udfyld formularen herunder med din idé. Vi trækker lod om 1 års gratis licens til den bedste idé!
GLS forsendelse til WooCommerce
GLS forsendelse til WooCommerce
Feature request? Få tilpasset dit plugin
Vores feature request formular er vores måde at spørge om dit input på. Vi forsøger altid at udvikle nye features til vores WordPress og Woocommerce plugins, som dækker vores kunders behov bedst muligt, og derfor vil vi gerne høre din mening, og om der er behov vi ikke kender endnu. På den måde kan vores plugins bedst muligt være til gavn for dig og vækste din forretning.
Derfor; er det noget du synes mangler i vores plugins, og har du behov for at få tilpasset et plugin, så sig til!
Ingen opgave er for stor eller for lille. Det vigtigste for os er at du er bedst muligt dækket ind med vores plugin.
Kan jeg ønske alt?
Du er altid velkommen til at indsende dine ønsker – som udgangspunkt tager vi imod alle forslag med kyshånd.
Vi foretager en vurdering af alle forespørgsler, og prioriterer nye features efter antal af forespørgsler, sikkerhedsmæssige hensyn eller konverteringspotentiale. Derfor er alle forslag velkomne, dog med det forbehold at vi ikke kan garantere at det lige er dit forslag som bliver valgt med det samme.
Hvordan får jeg fat i de nye features?
Når vi har modtaget dit feature request, vil vi internt diskutere en løsning og vurdere en tidsplan for den nye funktionalitet. Det er muligt at vi får lyst til at tage fat i dig for at høre nærmere omkring din idé. Husk derfor at indtaste din email i formularen, så vi har bedst mulighed for at ramme rigtigt første gang.
Når de nye features er færdigudviket og testet vil de blive udgivet som en opdatering til plugin’et. Opdateringen får du fat i i dit WordPress dashboard under “Opdateringer”. Her vil det fremgå fra listen når der er en ny opdatering til et af vores plugins.
Kan jeg ønske et helt nyt plugin?
Ja! Idéer til nye plugins er også meget velkomne. Vælg “Forespørgsel om nyt plugin” i formularen, og skriv din idé i tekstfeltet.
Måske har du lagt mærke til begrænsninger eller irritationsmomenter i WordPress eller Woocommerce, som du ville ønske kunne fikses nemt? Vi vil meget gerne høre om dine erfaringer, og se om vi sammen kan stable en plugin-løsning på benene, som gør livet lettere for dig og andre.
Hvad koster det?
Det koster ingenting at indsende en forespørgsel, og det koster heller intet at opdatere vores plugins, så længe du har en gyldig licens. Faktisk kvitterer vi i stedet med 1 års gratis licens til den som kommer med den bedste idé til et nyt plugin.