Upload plugin til WordPress

Plugins er en nem og tilgængelig måde at få koblet ekstra funktionalitet på din WordPress installation. Der findes et utal af plugins til næsten enhver form for funktionalitet du kunne ønske dig at have på din hjemmeside. Alt fra Page-buildere som Elementor til fragtmetoder som GLS til din webshop.

I denne artikel får du en hurtig guide til upload af plugin i WordPress.

Find gratis WordPress plugin

Det første skridt i at uploade plugin til WordPress, er at afklare hvilket plugin du skal bruge. Med over 60.000 plugins tilgængelige verden over, gælder det om at have tungen lige i munden når du udvælger plugin’et til din hjemmeside.

Du finder en liste over alle gratis plugins på WordPress’ hjemmeside og det er også herfra du kan downloade pluginfilen som kan installeres på din hjemmeside. Du har også mulighed for at installere plugins direkte fra dit WordPress dashboard under fanen “Plugins”.

Upload plugin til WordPress

Premium eller PRO plugins

En stor del af plugins har en Premium eller Pro version som åbner op for mere avanceret funktionalitet, mod at man betaler enten en pris for at downloade plugin’et eller indgår et abonnement for løbende at modtage opdateringer, support og ny funktionalitet.

Priserne spænder fra 10 kroner til flere tusinde alt efter hvilket plugin du vælger. Derfor er det også vigtigt at du er helt sikker på at plugin’et du vælger at købe er det rigtige. Dog har de fleste plugin-udviklere en form for prøveperiode, hvor du kan få pengene tilbage hvis plugin’et ikke falder i din smag.

Installér og upload plugin til WordPress

Det er nemt at installere et plugin på din WordPress hjemmeside eller din Woocommerce webshop. Har du fremsøgt et plugin gennem dit WordPress dashboard kan du blot trykke på “Installér” og plugin’et vil nu automatisk blive installeret på din hjemmeside. Husk at aktivere plugin’et ved at klikke på “Aktivér” efter endt installation.

Indkøber du en Pro eller Premium version af et plugin vil du typisk skulle installere plugin’et manuelt. Heldigvis er dette langt lettere end det lyder, og du behøver ingen erfaring med at kode hjemmesider for at kunne installere et plugin på din hjemmeside manuelt.

1. Download pluginfil

Første skridt i at installere et plugin på din hjemmeside er at downloade pluginfilen hos pluginudvikleren. Filen får du enten tilsendt på mail, eller adgang til via et kundelogin hos plugin udbyderen. Filen vil altid være en .zip fil.

2. Upload pluginfil

Næste skridt er at uploade pluginfilen til din WordPress hjemmeside. Det gøres ved at trykke på “Plugins” i dit WordPress dashboard, vælge “Add New Plugin” og herefter “Upload plugin”. Du kan nu uploade din plugin fil.

Det er vigtigt at du ikke pakker .zip filen ud, men blot uploader den originale .zip fil som du har modtaget ved køb af plugin’et.

3. Aktivér plugin

Når dit plugin er uploadet og installeret på din hjemmeside er sidste skridt at aktivere plugin’et. Det gør du ved at trykke på den blå “Aktivér” knap som vises efter plugin’et er installeret.

Har du et Premium eller Pro plugin, får du typisk udleveret en licensnøgle som skal indsættes i plugin’ets instillinger for at få adgang til at låse op for al funktionalitet.

Brug plugins til at optimere din WordPress hjemmeside – med måde

Ved at uploade plugins til din WordPress hjemmeside eller din Woocommerce Webshop, kan du hurtigt bygge en avanceret webløsning. Men du skal være opmærksom på at mange installerede plugins kan gøre din hjemmeside langsom, ligesom der kan opstå konflikter mellem plugins, som ender med at ødelægge enten funktionalitet på din hjemmeside, eller i værste fald lægge hele hjemmesiden ned.

Du skal derfor sørge for at teste hjemmesiden igennem hver gang du har installeret et nyt plugin, og være kritisk i udvælgelsen af plugins. Med plugins kan du nå langt, men du bør i høj grad holde antallet af plugins på din hjemmeside til et minimum, så du ikke overbelaster din hjemmeside unødvendigt.

Har du brug for sparring på plugins eller er i tvivl om hvilken kombination der er den rigtig for dig, er du altid velkommen til at tage fat i os på chatten. Her kan vi guide dig i den rigtige retning i forhold til dine ønsker.

Vent! Du kan prøve i 30 dage uden risiko

Du har intet at miste - vi returnerer dit køb uden spørgsmål

Bliv en del af slænget!

Skriv dig op til nyheder, tips og tricks og eksklusive rabatter på licenser til vores plugins. 

Du vil høre fra os 1-2 gange om måneden, og du kan altid afmelde dig hvis du bliver træt af os.